ARKIV

18. feb. 2013

Tiden flyver.....

.....og det er slet ikke meget, at I hører fra mig herinde. Egentlig irriterer det mig lidt - både fordi jeg gerne vil holde min skrivning ved lige, men også fordi det er en god måde at skrive en form for dagbog på.

I dag læste jeg på facebook en dejlig opdatering: Min psykolog har slået op med mig. Hun siger, jeg ikke har brug for hende længere. Det føles lidt vildt. Og godt.

Det er skrevet af en gammel bekendt, som også skriver blog. Den er for øvrigt skøn, så smut ind og læs med hos Kaffe og T.

Jeg kender godt den slags break-up - sådan et havde jeg nemlig i januar. I dag forsøgte jeg at beskrive, hvordan sådan et break-up føles.

Jeg skrev sådan er til T:
Det er lidt som at få støttehjulene af. Først kører man lidt tøvende. Måske ridser man lige en tå i asfalten inden man får rettet op men pludselig suser man derud mens man holder balancen og skal så kun tænke sig om når der kommer et skarpt sving eller en mega bakke og det opdager man også at man godt kan så god tur på cyklen uden støttehjulene.

Men det er på en gang angst provokerende og gør en stolt at få støttehjulene af. Man føler sig ikke flyveklar, men man er det - man håber i hvert fald man er det. 

Jeg har fået mine støttehjul af - måske godt nok, når man har brugt dem længe, meget længe - og jeg cykler faktisk ret fint stadigvæk - måske ikke helt så sikkert endnu, men så længe man øver sig, så kan verden og en selv, som er den største kritikere vist ikke forlange meget mere. 

Så pas på derude, for her kommer jeg susende. Måske jeg overhaler dig en dag? Nej, vent det gør jeg ikke, for jeg synes nemlig det er meget hyggeligere at følges, for så kan man nemlig snakke imens man cykler. Er der nogen som vil følges med mig og T? 

Sådan en er rar at have ved hånden

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Smid endelig en kommentar