ARKIV

FANTASY

Den tavse prinsesse af Cecilie Eken

Det er en hyggelig lille fantasyserie, som primært henvender sig til det yngre publikum. Men jeg holder jo meget af Cecilie Ekens skrivestil, så jeg lapper troligt hendes bøger i mig. Jeg har glædet mig til denne tredje del, fordi jeg har nydt de to foregående bøger.
 
Vi har tidligere mødt Eriann og Vidar, når de har bekæmpet drager og lindorme. Vi har fulgt dem i deres kampe mod det onde, og da de har fandt Det Levende Sværd. Vi har fulgt deres gode gerninger, og deres genvordigheder med at finde ud af deres forhold til hinanden. Og netop som de er ved at finde sig til rette med hinanden og deres roller, så dukker den onde hertug Fritz op i de endeløse skove, og snart er alt fortabt og det levende sværd er væk.
Nu starter kampen mod hertug Fritz, og hvis de nogensinde skal finde det levende sværd, så har de travlt. Bedst som det er ved at lykkes, så mister de hinanden. Skal det lykkes dem at finde hinanden igen og redde det levende sværd?

Bogen er let læst, men alligevel uhyre velskrevet og veldrejet. Cecilie Eken går meget op i sproget, og hun gør meget for sprogets finurligheder og korrekthed i sine bøger, fordi hun mener, at hun hermed er med til at præge sine unge læsere.

Bogen er spændende, men ikke uhyggelig. Den er farlig men ikke væmmelig. Den er hurtig læst, men ikke kedelig.
Serien om Eriann og Vidar
detlevendesvaerd_forside1den-blinde-konge-forsidece_tavsep2
Det Levende Sværd, Høst og søn, 2010
Den blinde konge, Høst og søn, 2011
Den tavse prinsesse, Høst og søn, 2012


Jagten på det hellige barn af Lene Møller Jørgensen

"Jagten på det hellige barn" handler om kropigen Sanaa, som baby blev forladt af sin mor og afleveret på kroen. Siden har nu arbejdet for føden, og nu nærmer tiden sig, hvor hun får besøg af månen, og derfor kan videresælges til en mand. Det ønsker Sanaa ikke, for hun vil finde sin mor. Derfor har hun aftalt med kroens kok Oka, som er dværg, at de sammen skal flygte og finde Sanaas mor. Inden de kommer så langt bliver fortællingen vikler ind i kampen mellem det gode og det onde. Kokken sælges til en omrejsende mand og dennes kone, og Sanaa sælges til en af stamgæsterne på kroen. Inden lykkes det Sanaa og Oka at aftale et møde sted, og det lykkes dem hver især at flygte - og mødes. Da de mødes og starter deres rejse mod Sanaas mor vikles de samtidig ind i jagten på det hellige barn og dets bærer og kampen mod den onde Varg.

Bogen er relativ let læst, og den har enkelte svage overgange mellem et par kapitler, men ellers er den velskrevet, spændende og fængende. Den anbefales til unge læsere eller som højtlæsning - og ikke mindst til voksne, som holder af børne- og ungdomslitteratur.

http://www.ninasbibliotek.blogspot.dk/2012/07/godt-nok-har-jeg-vret.html




Nøglens vogtere af Lene Dybdalh
Vi følger børnene Laura og David, som er tvillinger. Da de fylder 13 år fortæller deres forældre dem, at de tilhører en bestemt slægt, som er noget helt særligt, nemlig Nøglevogtere. Kort efter kidnappes deres forældre, og nu indleder børnene en jagt på den gyldne nøgle og deres forældre. Men hvem der kan stoles på, ja det er ikke altid nemt at vide.

Bogen er hurtig læst for en voksenlæser - det tog mig mindre end en dag at komme igennem de mere end 300 sider, men til langt de fleste tider flyder fortællingen rigtig godt, og man bliver let revet med af historien. Bogen er spændende, uden at være alt for uhyggelig, så den egner sig også godt som oplæsningsbog for ca. 10 år.




Eragon af Christopher Paolini
Eragons liv ændres for altid, da han under en jagt på Rygkammen finder en smuk blank sten. Snart udklækkes en drage fra stenen, og Eragon bliver dragerytter. En ældgammel arv, som er næsten lige så gammel som Riget selv. Han døber dragen Saphira, og snart må de flygte fra egnen. De kastes sammen ud i en verden fyldt med farer, magi og ukendte kræfter. På Eragons rejse får han følge af en gammel historiefortæller, som indvier ham i Rigets historie og hemmeligheder. Efter må Eragon beslutte sig for, hvordan han ønsker at bruge sin tildelte arv, for hvem er de gode og hvem kan han stole på? Samtidig går det op for ham, at ikke bare hans eget liv afhænger af ham, men faktisk hele Rigets overlevelse. 

Bogen er første del af en serie, hvor anden del hedder Den ældste, tredje del hedder Brisingr og fjerde del Arven 





Det smaragdgrønne atlas af John Stephens
En aften for ti år siden dukkede tre mørke skikkelser op uden for hendes forældres hus. Kate vil aldrig glemme de ligblege hænder og den uhyggelige stemning. Dengang for 10 år siden var det også sidste gang, Kate og hendes søskende, Michael og Emma, så deres forældre.
Derefter begynder en forunderlig rejse, som starter da de flytter ind på den mystiske dr. Pyms børnehjem. Det bliver en rejse, der fører dem langt ind i en fremmedartet, faretruende verden, hvor de skal holde sammen for at overleve. De bliver tvunget til at finde ud af, hvad det er for en profeti de er blevet en del af, og hvorfor de bliver jagtet af de udræbelige morum cadi-krigere.



Og hvad er det for et magisk atlas med uanede kræfter, som de allesammen jagter. Kate, Michael og Emma må kaste sig ud i kampen mellem det gode og det onde.






Den ydmyge amulet af Sascha Christensen
Denne bog er en del af Humaran-triologi. Her møder vi Josephine, der er 14 år og foruden at være teenagepige også heks. Hun skal tilbringe sommeren hos sin onkel og tante, der er helt almindelig mennesker, og lige har åbnet et hotel.

På loftet gør Josephine en uhyggelig opfindelse, og inden hun får set sig om er hun viklet ind i et skræmmende mysterium med hemmelighedsfulde fætre, hekse og alfer.








De uønskede af John Flanagan
Dette er første del i John Flanagans nye serie "Våbenbrødre". Vi befinder os i samme univers som i skyggens lærling. Denne gang tager fortællingen bare udgangspunkt i Skandia, hvor vi følger drengen Hal. I Skandia ønsker alle drenge at blive krigere, og de skal kæmpe i hold mod hinanden i forskellige discipliner i deres arbejde mod at blive uddannet kriger. Der er kun én vinder. Hal bliver mod sin vilje leder af en gruppe drenge, som ingen andre ønsker at være på hold med - de uønskede. De er ikke typiske krigere, men hvad de mangler i størrelse og udseende har de til gengæld i skarphed, mod og samarbejde. 


Serien tegner rigtig godt, især hvis man elskede skyggens lærling. 

http://ninasbibliotek.blogspot.dk/2012/04/skriver-for-lidt.html 





Dalia Dragehvisker af Ida-Marie Rendtorff
Dalia stammer fra den gamle drageslægt, og man følger hendes kamp for at redde sin og andres drager fra dragesygen. Det bringer hende ud i fangenskab, slaveri og blodig kamp. En skøn lille serie på 4 bøger, som er letlæseligt og spændende. Kan anbefales som oplæsning allerede fra 7 års alderen, og den kan læses selv, så snart man er blevet en rimelig habil læser.
Som voksen skal man vist være vild med fantasy og børnebøger, hvis man skal kaste sig over den, men jeg elskede den.







De tabte historier af John Flanagan
Denne bog er 11. del af serien "Skyggens lærling". Serien er en fantasyserie, hvor vi følger Will fra forældreløs dreng til uddannet ranger. Klart en serie jeg vil anbefale fra 12 år og op.
Læs hvad jeg har skrevet på bloggen om "De tabte historier"
http://www.ninasbibliotek.blogspot.com/2012/01/farvel-til-skyggens-lrling.html
http://www.ninasbibliotek.blogspot.com/2012/01/har-jeg-x-faktor.html 


Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Smid endelig en kommentar